Renovering og energioptimering

Renovering og energioptimering

 

En holdbar løsning er ikke blot et spørgsmål om materialers fysiske egenskaber – men lige så vel et spørgsmål om æstetik og helhedstænkning. En vellykket renovering skal stadigvæk være smuk at se på om 20 år. Som rådgiver har vi et solidt kendskab til materialer og bygningskomponenter. Vi ved hvordan materialer patinerer og tager sig ud i sammenhæng med andre, hvor robuste de er, og hvilken vedligehold de forskellige materialer kræver. At vælge et vindue, skal eksempelvis ses ud fra flere parametre: materialets bestandighed, æstetiske sammenhæng, drift, energi, etc.

Formålet med at renovere, indbefatter oftest at reducere energiforbruget med tanke på den videre drift. Vi har, som rådgivere, den byggetekniske indsigt der er brug for, til at finde de optimale løsninger for det enkelte projekt, når klimaskærmen skal efterisoleres og tag, vinduer og yderdøre skal skiftes.

Vi hjælper bygherre med at tænke langsigtet, så de løsninger der vælges kommer den daglige drift til gavn mange år frem.