Offentligt Byggeri i samarbejde med arkitekt Saabye og Partners i Lejre på Sjælland

Vi har gennem årene været rådgivere på mange offentlige byggerier. Vi har bygget stort og småt, renoveret, bygget nyt og bygget til. Centralt i vores projekttilgang er forståelsen og indlevelsen i de funktionelle behov bygningen fordrer afstemt med de økonomiske rammer.   Vi er alsidige, dedikerede og kan bidrage med viden indenfor byggebranchen fra første møde. Vi er bevidste om, at vores arbejde i sidste ende påvirker mange menneskers hverdag, og sørger derfor for at have en konstruktiv dialog med både brugere og bygherre.

I de seneste år bygger vores erfaringer bl.a. på, at der etableres nye og større daginstitutioner for at gøre driften mere rentabel og bæredygtig. Vi har været med til at udvikle daginstitutioner, der på fleksibel vis kan optage et svingende børnetal og aldersgruppering. I disse projekter, har vi i samråd med pædagoger og embedsmænd, arbejdet med rumligheder, der på varieret vis kan tilgodese den store institutions fordele, samtidig med at der kan holdes fast i det nære. Herved kan der drives “stordrift”, uden at give afkald på børnenes og pædagogernes oplevelse af nærhed.

Vi har erfaring med energieffektivisering fra flere ombygningsprojekter og facaderenoveringer, hvor efterisolering og udskiftning af vinduespartier, har ført til en driftsmæssig besparelse og et bedre indeklima. Med et stort materialekendskab kan vi rådgive så æstetik, funktionalitet og vedligehold forenes. Kort sagt, hjælper vi bygherre med at tænke langsigtet!

ARKITEKTFIRMAET

SAABYE & PARTNERS ApS
Fynsvej 13
4060 Kirke Saaby
Tlf.: +45 35 26 44 74
ps@saabye-partners.dk

© Copyright - Saabye og Partners ApS